Årets første konkurrence gik til Sverige nærmere bestemt Eskilstuna. Jonas Hansen og jeg åd os kilometermæssigt langsomt op gennem Sverige, tog en overnatning og var klar søndag kl. 9:30 til Dubbeltest.
Jeg skulle dels teste mit nye system af, samt teste et par andre ændringer i live action. Første skydning bar præg af en lidt tivlsom taktik. I den korte tid jeg har trænet med det nye system har jeg haft mest succes med et behersket blødt aftræk. Når jeg alligevel har forsøgt mig med trodsighed og forsøft mig med mit gamle explosive aftræk, har det ofte resulteret i dårlige 9'ere. Så med en lidt famlende skydning får jeg alligevel skudt 596/48. Inden min anden skydning havde jeg beslutet mig for at holde fast i det hurtige kontakte aftræk (nogle vil mene jeg river skuddet af) De 7 prøveskud understøttede valget og med 106,2 i første serie gik det jo godt, men i anden serie blev det til en 9,8 i det 19 skud, men alligevel 104,1. 3 serie blev noget mere usikker med en 9,9 i det 36 skud og ialt 103,9. 4 serie var perfekt 106,4 5 serie 105,2 og sidste serie med 105,4. Ialt 631,2. Jonas Hansen skød 587 og 586 hvilket han bør være tilfreds med efter kun at have trænet et par gange på 50 meter banen. Iøvrigt bleve der skud nogle super resultater Harald Stenvaag med 598/50 og Sam Andersson og Ole Magnus Bakken havde begge 598. Fotos. Resultatlisten er på trapperne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar