Som overskriften antyder "something is rotten in the state of Denmark" så kan jeg oplyse at det desværre ikke blev til en forhånds udtagelse på 60 liggende ved OL 2012 i London. Pænt ærgerligt da det ødelægger de projekter jeg havde kørt i stilling mht. planlægning. Nu skal der omprojekteres og jeg skal til at svinge kniven på optimeringsprogrammer som så ikke bliver til noget, da der simpel hen ikke bliver tid til de større eksperimenter. Beskeden til mig er at der senest sker en udtagelse 1 juni, det vil sige først efter de 3 world cups, henholdsvis London, Milano og München. München slutter som bekendt først den 28 Maj, det vil sige at der er knap 2 måneder inden OL – meget flot.
At være den bedst placeret danske skytte på verdensranglisten pt. placeret som nr. 6 er åbenbart ikke godt nok.
Tintin: Enhjørningens hemmelighed har præmier hvilket får mig til at tænke på min ynglings figur Kaptajn Haddock og et par af hans bedste sproglige finurligheder fra de 23 udgivne hæfter på dansk:
abemås, asfaltcowboy, bladanblander, bondebarber, brugtvognsforhandler, burgøjser, bøhtosse, fedthalefår, forbryder,forlorne tæppehandler, fupmager, fæhoved, glatnakke, haleneger, hundehandler, karnevalssørøver, klaptorsk, klodrian, knoldesparker, krikand, krudtugle, krybskytte, kufferttyv, kvajhoved, kvajpande, kvaksalver, kæltring, kødpande, lakaj, landevejsrøver, landkrabbe, lemmedasker, lomme-Moussolini, luksusdyr, lumskebuks, lurendrejer, luskebuks, menneskefjende, modbydelige ogginok, overløber, pantelåner, paphoved, parasit, pirat, pladderabe, prøjser, pølsetysker, sandalslæber, sandloppe, sildeskrog, skamstøtte, skarpretter, skægabe, slapsvans, sleske spytslikker, slubbert, slyngel, snigskytte, snoabe, snydetamp, stikker, stratenrøver, subjekt, tågehorn, udbytter, usselryg, vatnisse, æseløre, og åndsamøbe.
Ovenstående er kun et lille udpluk og hele samlingen kan ses her
Angående andre gode citater, hvem husker så ikke Egon Olsens fra Olsen Banden med:
”Amatører, bidesild, bløddyr, bollefjæs, fedtefyre, feje hunde, fnatmider, fæhoveder, grødbønder, hundehoveder, hængerøve, ignoranter, jammerkommoder, karklud, klamhugger, klodsmajor, narrehatte, pattebørn, pjalt, pjok, pudseklud, skidespræller, skvadderhoveder, skvat, skvatpissere, slapsvans, snotklat, socialdemokrat, sut, tøffeldyr”
What ?????
SvarSletI hope to have misunderstood !!!!
a great embrace
MadMax-Massimo
Jeg vil give dig ret.. de er vist det vi her nede kalder.. TOSSER..
SvarSletHåber ikke der kommer større sten i hjulene på vejen til London.
Jens
Hej Kenneth -
SvarSletSå. Nu ingen brok, Kenneth, det kommer man ikke til OL med ...:-) Mon ikke en OL udtagelse nu også bare vil være en kæmpe sovepude?
Hvis man vil til OL, skal man have en Plan A og en Plan B og muligvis også en Plan C. Det kan jeg da huske fra tiden i Birkerød i 1988-1992, da vi fik Klavs J. med til OL. OL udtagelser er ikke og har aldrig været en absolut og skudsikker størrelse.
Så fokusér nu bare på din nye træningsplan mod OL. Det er trods alt dig der skal væltes af pinden. Og det tror jeg ikke på kommer til at ske denne gang. Fat mod og på med vanterne!
Husk også på at der mange skytter der ville give en arm for at være i díne skydesko for tiden, sådan som din sæson har været i år. Bravo!
Mvh
Lars Kürstein
PS: Jeg må sgu se din riffel en dag!
Hej Lars, godt indlæg.
SvarSletJeg roder pt. med mere tape, og andet godt. Om det bliver permanente løsninger vil de næste måneders træninger vise. Hvordan går det vintertrænignen ude på cykelstierne ?