tirsdag den 28. maj 2013

World Cup Munich 2013 50m Rifle Prone Men - en 5 plads og en 14 plads samlet.

Konkurrencen var uden tvivl en af de hårdeste jeg har været ude i. Det er få gange hvor det er så hårdt fysisk. Kulden tærer på kræfterne og når vinden er strid, og du er under det nye tidspres på 50 minutter bliver det indimellem et kompromis/sats. At holde for vinden eller shading som det kaldes på godt dansk, er indimellem påkrevet. I eliminationen skød jeg på andet hold og endte ud med 618,5 hvilke rate til en 5 plads. Ved overgangen fra de 15 minutters prøveskud til der blev sagt start skete det, som kun sker på film. Der blev åbnet præcist for vandhanerne og regnen stod massivt ned. Skiverne var umulig at se og blæsten rev i vimplerne. Jeg tænkte: det er en byge, og besluttede at vente, og rigtigt nok aftog mængden af vand og skiverne tonede frem. Men det blev aldrig den store fornøjelse at komme igennem de 60 skud.18 grader og ingen vind er nu det som engang er sjovest for mig.
På samme hold skød Steffen Olsen MQS, Steffen fik 616,6.  Forinden havde Torben Grimmel skudt sig ind på plads nr. 29 med 615,9 og Carsten Brandt på plads nr. 45 med 613,0 (Jonas Hansen skød MQS på samme hold og fik 614,5) Snittet blev lagt efter plads nr. 38 så Carsten Brandt blev derved elimineret.
I kvalifikationen regnede det ikke men ellers rigtigt koldt og blæsende.
Jeg valgte samme metode som dagen før, det gav også 10er men de dybe var der for få af. Point mæssigt var det den højeste score der blev skudt: 597 hvilket Henri Junghaenel også skød. På decimaler var der fremgang: 620,8 rakte til en samlet 14 plads. Jeg er tilfreds med pladsen, skydningen kunne ikke være anderledes under de forudsætninger. Torben Grimmel endte på en 18 plads.

torsdag den 9. maj 2013

600 igen igen

I jagten på den høje decimal score lykkedes det at skyde 600/44 i Kolding i dag, i decimal score rakte det kun til 626,1.